Direktlänk till inlägg 29 augusti 2018

Færre engelsksprogede studerende

Av Nätverket Språkförsvaret - Onsdag 29 aug 08:00

Jørgen Chr. Wind Nielsen 28.08.2018


Internationaliseringen og globaliseringen har mange fordele, men giver også anledning til mange problemer. Ét af problemerne er det med sproget. Ofte bliver det kritiseret, at universiteternes administration skal kommunikere på engelsk, at forskerne skal formidle deres forskning i internationale, engelsksprogede tidsskrifter, at det danske sprog lider et domænetab, når forskning og undervisning foregår på engelsk, at danske undervisere måske ikke alle er lige gode til engelsk, at dansktalende studerende på de engelsksprogede uddannelser måske heller ikke alle er helt så gode til engelsk, samt at danske borgere skal finansiere det hele på et andet sprog end deres modersmål.


For 200 år siden skulle universiteterne vriste sig fri af det latinske sprog. Universiteterne har været flittige til at oprette engelsksprogede uddannelser. Det giver flere studerende, det giver mere undervisning, det giver en bredere international berøringsflade og det giver flere penge i kassen. At nogle dansktalende studerende har betalt prisen i form af kvalitetstab på en engelsksproget uddannelse, er der talt mindre om.


Som så ofte før er det det økonomiske argument, der vinder. Få havde set det komme, at erhvervsmanden Tommy Ahlers blev forsknings- og uddannelsesminister. Lige så få har set det komme, at det nu bliver ham, der reducerer antallet af engelsksprogede uddannelsespladser i Danmark og dermed antallet af engelsksprogede studerende.


Nu har Uddannelses- og Forskningsministeriet analyseret tallene og er nået til den konklusion, at det er en god forretning for Danmark, når internationale studerende bliver og arbejder efter studierne. Danmark er blevet et attraktivt uddannelsesland. I 2004 var der cirka 7.500 engelsksprogede studerende på de videregående uddannelser i Danmark, i 2016 var der cirka 22.100 Desværre forlader fire ud af ti studerende landet med det samme, når eksamensbeviset fra en dansk uddannelsesinstitution er i hus. For eksempel er 42 procent af de nyuddannede fra de engelsksprogede kandidatuddannelser udrejst fra Danmark to år efter, at de har afsluttet uddannelsen. Kun omkring hver tredje arbejder i Danmark efter to år. De engelsksprogede studerende får uddannelsen betalt af danske skatteborgere og cirka halvdelen får SU i dele af eller hele deres studietid. Men de bruger ikke i tilstrækkeligt omfang deres uddannelse i Danmark efterfølgende, og det bliver dermed en stor udgift for det danske samfund at uddanne til andre landes arbejdsmarkeder, mener ministeriet.


Derfor vil uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne tilpasse antallet af studiepladser på de kandidat- og diplomingeniøruddannelser, hvor mange nyuddannede rejser hjem igen og dermed ikke bidrager til det danske arbejdsmarked. Ministeren vil samtidig tage fat i institutionerne for at høre, hvad de allerede gør og fremover vil gøre for, at flere studerende bliver i Danmark efter studierne og kommer ud på det danske arbejdsmarked.


Regeringen vil også gennemføre initiativer, der skal forbedre kvaliteten på engelsksprogede uddannelser. Det handler blandt andet om at se nærmere på, om uddannelserne er relevante for det danske arbejdsmarked, når institutionerne ønsker at oprette nye engelsksprogede uddannelser. Det lyder som en god idé. Nye danske uddannelser er underlagt skrappe kvalitets- og relevanskrav, inden de bliver godkendt. Derfor er det ikke urimeligt, at engelsksprogede uddannelser også bliver det.


I alt reduceres optaget til engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser med cirka 1.000 – 1.200 studiepladser. Hvordan det konkret skal foregå, aftales nærmere med institutionerne. På universiteterne skal der reduceres på seks ud af otte universiteter. I 2017 besluttede den daværende uddannelses- og forskningsminister at reducere optaget på udvalgte uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Institutionerne har reduceret antallet af studiepladser med knap 28 procent i forhold til 2015, svarende til 1.700 studiepladser.


Engelsksprogede kommunikationsuddannelser

 

En række helt centrale kommunikationsuddannelser er engelsksprogede. På Aarhus BSS Corporate Communication http://kandidat.au.dk/corporatecommunication/ På CBS Business and Development Studies, MSc in Business, Language and Culture, Intercultural Marketing og Multicultural Communication in Organisations.


Business and Development Studies

https://www.cbs.dk/uddannelse/kandidat/msc-in-business-language-and-

culture/business-and-development-studies

MSc in Business, Language and Culture

https://www.cbs.dk/uddannelse/kandidat/msc-in-business-language-and-culture

Intercultural Marketing

https://www.cbs.dk/uddannelse/kandidat/ma-in-ibc-intercultural-marketing-icm

Multicultural Communication in Organisations

https://www.cbs.dk/uddannelse/kandidat/ma-in-ibc-multicultural-communication-in-

organisations-mco

På Københavns Universitet IT and Cognition og Cognition and Communication

https://studies.ku.dk/masters/it-and-cognition/

https://studies.ku.dk/masters/cognition-and-communication/


Fakta - Internationale studerendes økonomiske bidrag til Danmark

 

Ud af de internationale studerende, der gennemfører en hel uddannelse i Danmark, er de nyuddannede fra universiteternes kandidatuddannelser den gruppe, der bidrager mest til den danske økonomi. Samlet set skønnes de internationale studerende fra alle videregående uddannelser i gennemsnit at bidrage med mellem 100.000 og 350.000 kroner pr. studerende til de offentlige finanser set over et helt liv. Der er stor variation, for omkring halvdelen af internationale studerende er udvandret fra Danmark fem år efter studiestart, og det er først ni år efter studiestart, at de internationale studerende gennemsnitligt set har tjent deres omkostninger ind. Det er kun knap én ud af tre internationale studerende, der bidrager positivt til de offentlige finanser set over et livsforløb. To ud af tre skønnes at være en udgift for Danmark.


Fakta - Engelsksprogede studerende i Danmark

 

Antallet af engelsksprogede studerende er steget fra 7.500 i 2004 til cirka 22.100 i 2016 på tværs af de videregående uddannelser. Det største antal engelsksprogede studerende fordelt på uddannelsestype var i 2016 på universiteternes kandidatuddannelser med 9.919 engelsksprogede studerende. Den største andel af engelsksprogede studerende var i 2016 på top-up professionsbacheloruddannelserne svarende til 32 procent af alle studerende. Den største andel af engelsksprogede dimittender, der er udvandret, er fra de ordinære professionsbacheloruddannelser, hvor gennemsnitlig 50 procent ikke var i  Danmark to år efter dimission. Omkring 36 procent af de engelsksprogede dimittender fra de ordinære professionsbacheloruddannelser er diplomingeniører.


Læs mere

 

Pressemeddelelse: Opbremsning i optaget af studerende på engelsksprogede uddannelser

https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2017/opbremsning-i-optaget-af-studerende-pa-engelsksprogede-uddannelser

Pjece: Justering af engelsksprogede uddannelser https://ufm.dk/publikationer/2018/filer/pjece-justering-af-engelsksprogede-uddannelser.pdf

Faktaark: Model for justering på engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser (pdf)

https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/filer/faktaark-model-for-justering-pa-engelsksprogede-universitets-og-diplomingenioruddannelser.pdf

Analyse: Offentlige indtægter og udgifter ved internationale studerende (pdf)

https://ufm.dk/publikationer/2018/filer/offentlige-indtaegter-og-udgifter-ved-internationale-studerende.pdf

Analyse: De engelsksprogede studerende - Registeranalyse (pdf)

https://ufm.dk/publikationer/2018/filer/registeranalyse-de-engelskssprogede-studerende.pdf

Debat: Forsker: Danmark taber, når regeringen skærer på engelsksprogede uddannelser

https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-taber-naar-regeringen-skaerer-paa-engelsksprogede-uddannelser


(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)












 

Från
    Kom ihåg mig
URL

Säkerhetskod
   Spamskydd  

Kommentar

Av Nätverket Språkförsvaret - Fredag 14 dec 08:00

Mats Dannewitz Linder har skrivit en utmärkt artikel i ”Facköversättaren” nr 4/2018 om avvecklingen av Terminologicentrum (TNC) som självständig organisation. Han beskriver slutresultatet så här:   ”TNC:s kompetens har alltså sk...

Av Nätverket Språkförsvaret - Torsdag 13 dec 12:00

Hej! Jag ser ganska ofta inredningsprogram på teve. I amerikanska program sätts det ofta upp texttavlor av olika slag, alla med text på engelska. Ganska väntat. Även i liknande svenska program sätts det upp tavlor med text, praktiskt taget alltid med...

Av Nätverket Språkförsvaret - Torsdag 13 dec 08:00


  (Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret) ...

Av Nätverket Språkförsvaret - Onsdag 12 dec 08:00

Pressmeddelande från Ulum Dalska   Närmare hälften av alla ungdomar på högstadiet i Älvdalen väljer älvdalska på schemat   I dag tisdag 11 december kl. 14.20 bjöds alla ungdomarna in till en första introduktion där de får träffa de som ska un...

Av Nätverket Språkförsvaret - Tisdag 11 dec 08:00

I senaste numret av Språknytt, det norska Språkrådets tidskrift,  intervjuas kulturminister Trene Skei Grande om norsk språkpolitik.  Stortinget har tidigare fattat ett principbeslut om en norsk språklag, ett arbete, som tydligen nu har inletts på al...

Presentation

Omröstning

Fråga: ”Vad berör dig mest, musik med svensk eller engelsk text?”
 En text på svenska berör mig mest
 Båda språken berör mig lika mycket
 En text på engelska berör mig mest
 En text på ett annat språk berör mig mest
 Omöjlig fråga. Musik och text kan inte separeras från varandra
 Det kan bara avgöras från fall till fall
 Vet inte

Fråga mig

110 besvarade frågor

Kalender

Ti On To Fr
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31
<<< Augusti 2018 >>>

Tidigare år

Sök i bloggen

Senaste inläggen

Senaste kommentarerna

Kategorier

Arkiv

RSS

Besöksstatistik

Följ bloggen

Följ Språkförsvaret med Blogkeen
Följ Språkförsvaret med Bloglovin'

Säg hellre!

Irriteras du av ett onödigt engelskt lånord och kan föreslå ett ersättningsord?  Skicka det i så fall till ersattningsordet@sprakforsvaret.se.  Om granskningsgruppen tycker att det är ett bra ord, belönas du med "Svenskan - ett språk att äga, älska och ärva" och ordet förtecknas också i avdelningen "Säg hellre!"


Skaffa en gratis bloggwww.bloggplatsen.se