Alla inlägg den 22 februari 2018

Av Nätverket Språkförsvaret - Torsdag 22 feb 12:42

Af Lise Bostrup

 

Den 21. februar fejrer man Den Internationale Modersmålsdag i store dele af verden. Modersmålsdagen er indstiftet af UNESCO, og datoen er årsdagen for nedskydningen af nogle bengalske studenter, der i 1952 demonstrerede for anerkendelsen af deres modersmål som et af de officielle sprog i Pakistan.

UNESCO forudser, at kun 10 procent af verdens sprog overlever de næste 100 år, og opfordrer os til at bruge modersmålsdagen til at tænke over vores sprogs fremtid.


Dansk er truet


Selv om dansk tales af flere mennesker end f.eks islandsk og litauisk, er det i langt højere grad truet af at gå i opløsning og forsvinde. Truslen mod det danske sprog er naturligvis det ekspanderende engelske sprog, men den afgørende faktor er os selv. Vi tager ikke det danske sprog alvorligt, og derfor går det ned ad bakke.

Frem til 1940´erne var der noget, der hed sprogrøgt. Sprogforskeren, Otto Jespersen, definerede i 1902 sprogrøgt som ”Arbejdet paa at berige og forædle vort Sprog”. Lige som man skulle røgte sine får ved at fodre og vaske dem, skulle man skabe bedre sprog ved at tilføje nye ord og rense ud i de gamle.


I dag er udtrykket ”sprogrøgt” gået i glemmebogen. Vi opfatter det som en selvstændig størrelse og omtaler det i passive vendinger: Sproget forandres, det ændres, og det udvikler sig, og som følge af denne opfattelse fører Dansk Sprognævn ikke dansk sprogpolitik, men bruger stadig flere ressourcer til at registrere og beskrive den sproglige udvikling.


Hvornår forstår vi, at vi afvikler sproget, hvis vi ikke skaber en aktiv sprogpolitik, hvor vi tager stilling til, på hvilke områder og i hvilken retning vi vil udvikle vores sprog? Hvornår forstår vi, at vi er ved at smide 500 års sproglige landvindinger over bord?

Nye områder dækkes


Da Biblen for 500 år siden skulle oversættes til dansk, fandtes der ikke et ordforråd, der kunne dække de kristne begreber. Oversætterne måtte selv skabe nye ord, og det gjorde de ved at fordanske de tyske ord, som Luther anvendte i sin oversættelse, og ved at sammensætte, aflede og omdefinere allerede eksisterende danske ord. Der var ikke tale om, at sproget udviklede sig selv. Nej, der var tale om en målrettet sprogpolitisk indsats for at udvikle det danske sprog, så det kunne dække et nyt område.


Inden for naturvidenskaben var det især H.C Ørsted, der gjorde en indsats for at støtte det danske sprogs udbredelse på universitetet og skabe et ordforråd, der kunne dække området, så man slap for at bruge latin, og kunne skabe forståelse for naturvidenskabelige fænomener i bredere kredse.

Digteren og oversætteren Christian Wilster, der selv satte danske ord på de græske begreber i Iliaden og Odyseen, beskrev i et hyldestdigt fra 1827 Ludvig Holberg som den, der havde udviklet det danske litterære sprog:


Før var der knap skrevet på dansk en bog,
som ret kunde hjerterne hue,
kun eventyr brugbart i kakkelovnskrog,
kun vise til spinderskens stue.

Hver mand, som med kløgt gik i lærdom til bund,

latin på papiret kun malte,
med fruerne fransk, og tysk med sin hund
og dansk med sin tjener han talte.

(…)

Wilsters sang om Holbergs betydning for det danske sprog var med i Højskolesangbogen frem til 18. udgave i 2016.

Der luges ud i det gamle ordstof


Samtidig med at man arbejdede for at udvikle det danske ordforråd, var der fra midten af 1700-tallet også bestræbelser på at forbedre det danske sprog ved at fjerne unødvendige fremmedord og erstatte dem med andre.

Digteren Carl Ploug skrev et digt om det i 1848. Det første vers lyder:


De sige, at mit sprog er en ussel tiggerkvind,

  som må sin skam med lånte pjalter dække:

  hun har dog ild i øjet og roser på sin kind,

  og frels (: fri) og rig er hendes fædres række;

  og når hun bort vil kaste med hån hver fremmed klud

og bære kun sin stammes hjemmevævede skrud,

for vist hun nyde skal en dronnings hæder.

(…)

 

Plougs sang om det danske sprog stod i Højskolesangbogens allerførste udgave i 1894, men blev taget ud i den 15. udgave i midten af 1960ere og er ikke medtaget siden.


Vendepunktet


Interessen for sprogrøgt, skabelsen af nye ord af germansk oprindelse og fjernelsen af ord af romansk, latinsk og græsk oprindelse var stor i Det Tredje Rige, og opfindsomheden i Goebbels propagandaministerium var enorm. Den tyske lingvist Viktor Klemperer har i sit værk LTI beskrevet, hvordan man arbejdede helt ned i det tyske sprogs mindste detaljer for at få det til at udtrykke den nazistiske ideologi. Det var ganske rædsomt, og det er ikke så underligt, at folk efter krigen havde fået nok af den nazistiske sprogpolitik med al dens forløjede arier-romantik og ubehagelige fremmedhad.


I Danmark vedtog Kulturministeriet i 1948, at alle substantiver, der hidtil var blevet skrevet med store begyndelsesbogstaver som på tysk, skulle skrives med små bogstaver lige som i resten af Skandinavien, og man indførte det svenske å til afløsning for aa.


I 1955 etablerede man Dansk Sprognævn som en relativt selvstændig institution, der kunne følge med i sprogets udvikling og fastlægge retskrivningen, men man afstod fra at beskrive idealer for sprogets udvikling og udbredelse.


Det var, som om man i Danmark havde fået berøringsangst, hvad angår at føre en målrettet sprogpolitik, som om sprogrøgt var blevet noget politisk ukorrekt stads – og det selv om nazismen på ingen måde har ophavsret til en normativ sprogpolitik. Nazisterne benyttede sig af en tendens, der gik flere hundrede år tilbage, de opfandt den ikke.

Domænetab og Danglish


Siden 2. verdenskrig er udviklingen gået den anden vej. Inden for f.eks forskning og uddannelse afvikles det danske ordforråd emne for emne. Teorien læses på engelsk. Opgaverne skrives på engelsk. De studerende går på Techcollege, tager først en bachelorgrad, så en master og så en ph.d, og det gælder om at få nogle gode ”credits”.


Da jeg for nylig kom i snak med en pæredansk ung fyr, der studerer sprogpsykologi, og spurgte, hvad hans bachelor-projekt gik ud på, fik jeg svaret: ”Det er meget svært at forklare på dansk.” – og det var ikke engang for sjov!


I det kommercielle sprog skifter man ”udsalg” ud med ”sale”, og ”tilbud” ud med ”offer”, og så kan man få ”fri taletid”. Disse ord er stort set ubøjelige. Hedder det det ”et sale, salet, to sales, salsene”, ”et offer, offeret, offere, offerne” og ”den frie taletid”? Anglicismerne fungerer ofte som underlige løsrevne brokker i vores sprog.

Det sprog, vi fortjener


Den Internationale Modersmålsdag er en velkommen anledning til at slippe af med berøringsangsten for at føre sprogpolitik, en anledning til at forstå, at sproget ikke er en selvstændig størrelse, der kan iagttages, men et resultat af menneskelig påvirkning. Vi skal tage ansvar for det danske sprog. Vi får det sprog, vi fortjener – på godt og ondt.


Lise Bostrup er cand. mag. i dansk og tysk, formand for Den Danske Sprogkreds og redaktør af bogen ”Er dit modersmål okay? Sprogpolitik i Danmark - og ude i verden”, Forlaget Bostrup 2017.

 

Artikeln är publicerad i Kristeligt Dagblad den 21 februari under annan rubrik.

 

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

Presentation

Omröstning

Antag att du besöker en dam- eller herrklädesbutik i ett köpcentrum någonstans i Sverige och det visar sig att personalen enbart är engelsktalande (fallet utgår från verkliga exempel). Den kan inte, eller vägrar att, kommunicera på svenska. Vad gör du?
 Jag vänder på klacken och går
 Jag tar reda på varför den inte kan, eller vill, kommunicera på svenska
 Jag kritiserar denna brist på service och går
 Jag protesterar skarpt och går
 Jag bryr mig inte, talar engelska och fokuserar på mitt köp
 Jag anser att butiken bestämmer över sitt eget försäljningsspråk
 Jag anser att det är ett lovvärt initiativ
 Jag ser det som ett uttryck för att butiken verkligen är internationell
 Jag fullföljer ett köp bara om jag verkligen behöver varan

Fråga mig

107 besvarade frågor

Kalender

Ti On To Fr
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28
<<< Februari 2018 >>>

Tidigare år

Sök i bloggen

Senaste inläggen

Senaste kommentarerna

Kategorier

Arkiv

RSS

Besöksstatistik

Följ bloggen

Följ Språkförsvaret med Blogkeen
Följ Språkförsvaret med Bloglovin'

Säg hellre!

Irriteras du av ett onödigt engelskt lånord och kan föreslå ett ersättningsord?  Skicka det i så fall till ersattningsordet@sprakforsvaret.se.  Om granskningsgruppen tycker att det är ett bra ord, belönas du med "Svenskan - ett språk att äga, älska och ärva" och ordet förtecknas också i avdelningen "Säg hellre!"


Skaffa en gratis bloggwww.bloggplatsen.se