Alla inlägg den 5 maj 2013

Detta stycke är hämtat från ”Engelsk som undervisningssprog på nordiske universiteter – hvordan gør man?”  - se också gårdagens inlägg i denna nätdagbok.


Findes der et særligt lingua franca-engelsk?


Flere studier i Norden har undersøgt studerendes interaktion når engelsk fungerer som fællessprog (lingua franca) for studerende som har forskellige modersmål. Overordnet set har disse studier fokuseret på at studerende der har engelsk som andetsprog og derfor ikke er ligeså formelt kompetente som modersmålstalende, sagtens kan være lige så effektive kommunikatorer. Den vigtigste pointe for studierne er således at man ikke skal drage forhastede konklusioner om at dårlige karakterer i en engelskprøve (hvor modersmålskompetence er det naturlige ideal) betyder at man er ude af stand til at forstå engelsk eller gøre sig forståelig for andre engelsktalende. Faktisk, viser nogle undersøgelser, kan det af og til være en fordel i lingua franca-sammenhænge hvis ens engelske ikke er for modersmålsnært. Et simpelt engelsk med tydelig accent vil ofte være lettere forstå for andre ikke-modersmålstalende end et kompliceret og hurtigt engelsk talt uden fremmedsproglig accent. Flere af studierne har fokuseret på hvordan lingua franca-engelsk er et engelsk der er forskelligt fra engelsk som det tales i fx England, og at man derfor begår en fejl hvis man bedømmer taleres kompetence efter hvor tæt de er på modersmålsnormer.


Engelskkompetence i en lingua franca-sammenhæng som fx engelsksproget undervisning på Nordens universiteter skal måles på hvor godt man gennemfører de opgaver der skal løses, ikke på hvor formfuldent ens engelsk er.


Kritikere af dette perspektiv, bl.a Robert Phillipson fra Copenhagen Business School, har påpeget at det er et skønmaleri af virkeligheden. Det ville muligvis være fordelagtigt hvis taleres engelskkompetencer udelukkende vurderedes på hvor effektivt de kommunikerede. Men i praksis  optræder der masser af situationer hvor de vurderes på om deres engelsk lyder som modersmålstalendes. Fx kan en taler kritiseres for at have dårligt engelsk hvis han taler med accent, eller hans faglige kompetence betvivles måske fordi han taler langsommere og mere tøvende end en modersmålstalende. Beviset på at vi stadig er underkastet modersmålsnormer er at lingua franca-talende ofte vender sig mod en modersmåltalende for at spørge hvordan et ord bruges eller udtales, mens en modersmålstalende aldrig på samme måde spørger en lingua franca-talende. Konklusionen er at modersmålstalende, briter, amerikanere osv., stadig har statusmæssige fordele når lingua franca-sproget er deres modersmål.


Kommentar: Jag delar Robert Phillipsons kritik i detta avseende. Jag har talat med flera forskare, som har deltagit på många internationella konferenser och som bekräftat att modersmålstalare av engelska  helt klart har ett övertag i diskussionerna. Modersmåltalare kan tala som andan faller på, medan en andraspråktalare av engelska måste söka efter orden. Horace Engdahl beskrev en gång vältaligt hur det var att debattera med en engelsman. Det var som att "slåss med ena handen bakbunden".


Per-Åke Lindblom


(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

Presentation

Omröstning

Är älvdalskan ett språk eller en dialekt?
 Älvdalskan är ett språk
 Älvdalskan är en dialekt
 Vet inte

Fråga mig

142 besvarade frågor

Kalender

Ti On To Fr
    1 2 3 4 5
6 7 8
9
10
11
12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23
24
25
26
27
28
29 30 31
<<< Maj 2013 >>>

Tidigare år

Sök i bloggen

Senaste inläggen

Senaste kommentarerna

Kategorier

Arkiv

RSS

Besöksstatistik

Säg hellre!

Irriteras du av ett onödigt engelskt lånord och kan föreslå ett ersättningsord?  Skicka det i så fall till ersattningsordet@sprakforsvaret.se.  Om granskningsgruppen tycker att det är ett bra ord, belönas du med "Svenskan - ett språk att äga, älska och ärva" och ordet förtecknas också i avdelningen "Säg hellre!"

Blogtoplist


Skapa flashcards