Direktlänk till inlägg 9 november 2012
Notera också att denna lovsång till modersmålet representeras av en enda mening:
Jeg føler mig lykkelig ved at være bunden til mit modersmål, bunden som måske kun få er det, bunden som Adam var til Eva, fordi der ingen anden kvinde var; bunden fordi det har været mig en umulighed at lære noget andet sprog og derved en umulighed at fristes til at lade stolt og fornemt om det medfødte, men også glad ved at være bunden til et modersmål, der er rigt i indre oprindelighed, når det udvider sjælen, og lyder vellystigt i øret med sin søde klang; et modersmål, der ikke stønner forfangent i den vanskelige tanke, og derfor er det måske nogen tror, at det ikke kan udtrykke den, fordi det gør vanskeligheden let ved at udtale den; et modersmål, der ikke puster og lyder anstrengt, når det står for det uudsigelige, men sysler dermed i spøg og i alvor indtil det er udsagt; et sprog, der ikke finder langt borte, hvad der ligger nær, eller søger dybt nede, hvad der er lige ved hånden, fordi det i lykkeligt forhold til genstanden går ud og ind som en alf og bringer den for dagen som et barn den lykkelige bemærkning, uden ret at vide af det; et sprog, der er hæftigt og bevæget, hver gang den rette elsker ved mandligt at hidse sprogets kvindelige lidenskab, selvbevidst og sejrrigt i tankestriden, hver gang den rette hersker ved at føre det an, smidigt som en bryder, hver gang den rette tænker ikke slipper det og ikke slipper tanken; et sprog, der om det end på et enkelt sted synes fattigt, dog ikke er det, men forsmået som en beskeden elskerinde, der jo har den højeste værd og fremfor alt ikke er forjasket; et sprog, der ikke uden udtryk for det store, det afgørende, det fremtrædende, har en yndig, en tækkelig, en livsalig forkærlighed for mellemtanken og bibegrebet og tillægsordet, og stemningens småsnakken, og overgangens nynnen, og bøjningens inderlighed og den dulgte velværens forborgne frodighed; et sprog, der forstår spøg nok så godt som alvor: et modersmål, der fængsler sine børn med en lænke, som "er let at bære – ja! men tung at bryde".
Från Stadier paa Livets Vej, 3. del 1845. Genoptr. DIH Kildebind s. 295.
(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)
I radions "Förmiddag med" diskuterades idag denna fråga. Flera intressanta synpunkter, bland annat medverkade Olle Josephson, känd professor i nordiska språk. Programmet kan lyssnas på här. Susanne L-A (Denna nätdagbok är knuten till nätv...
Må | Ti | On | To | Fr | Lö | Sö | |||
1 | 2 | 3 | 4 |
||||||
5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | |||
12 | 13 | 14 |
15 | 16 | 17 | 18 | |||
19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | |||
26 | 27 | 28 | 29 | 30 | |||||
|
Irriteras du av ett onödigt engelskt lånord och kan föreslå ett ersättningsord? Skicka det i så fall till ersattningsordet@sprakforsvaret.se. Om granskningsgruppen tycker att det är ett bra ord, belönas du med "Svenskan - ett språk att äga, älska och ärva" och ordet förtecknas också i avdelningen "Säg hellre!"