Direktlänk till inlägg 26 juni 2012

Språk är inte enbart ett kommunikationsmedel

Av Nätverket Språkförsvaret - 26 juni 2012 20:57

 

Dansk Sprognævn publicerade  idag ett notat om det danska språkets status 2012.  Det avsnitt som återges här kan ses som en principiell betraktelse.

 

I diskussionen om sprogpolitik og sproglove bringes ofte mange forskellige temaer i spil: modersmålsundervisning, færdigheder i fremmedsprog, sproglig korrekthed, læse- og skrivefærdigheder, engelsk som undervisningssprog og koncernsprog osv.


Det første der derfor skal afklares når man overvejer at lave en sproglov, er hvad loven i givet fald skal dække: Er det en lov om dansk sprog eller en lov om sprog i Danmark? Ønsker man at bedrive statusplanlægning (dvs. at regulere hvor sproget kan eller skal anvendes), korpusplanlægning (dvs. at regulere hvilke stave- eller udtryksmåder der kan eller skal bruges) eller tilegnelsesplanlægning (dvs. at planlægge tilegnelsen af dansk og andre sprog)? Og hvilken effekt forventer man af de forskellige tiltag? En nærmere redegørelse for de forskellige typer af sproglovgivning der anvendes i Europa samt en generel begrebsafklaring for området kan findes sidst i dette dokument: Bilag 1. Begrebsafklaring og bilag 2. Sproglovgivning i andre lande.


Sprognævnet har først og fremmest viden om dansk sprog, og om hvordan udviklingen i samfundet påvirker sproget. Desuden har vi viden om hvordan dansk bliver påvirket af andre sprog – både af de sprog som tales af de mennesker som bor i landet, og af de sprog som tales i landene omkring os. Sidst men ikke mindst har vi viden om hvordan danskundervisningen bedst kan indrettes for at sikre gode sprogkundskaber. Derfor kan vi med rimelighed udtale os om både statusplanlægning, korpusplanlægning og tilegnelsesplanlægning.


Sprog er ikke kun et kommunikationsmiddel. Sprog er grundlaget for det at være menneske. Derfor viser vores sprogbrug hvem vi er. Sprog knytter os sammen i et fællesskab i nutid og fortid. Sprog er grundlaget for at vi kan tilegne os viden og videreudvikle, videregive og reflektere over den. Derfor er det ikke ligegyldigt hvilke sprog vi taler, og hvordan vi tilegner os disse sprog.


Ønsket om at alle skal beherske et globalt kontaktsprog, engelsk, skal afstemmes i forhold til behovet for at kunne et samfundsbærende og historiebærende sprog, dansk. Begge sprog opfylder vigtige funktioner. Samtidig er der brug for at mange danskere behersker mere end blot ét fremmedsprog.


Det er en historisk kendsgerning at man har talt dansk i vores egn i mere end 1000 år, og til trods for at andre sprog som latin, tysk og fransk var dominerende i de toneangivende kredse, dvs. kirke, kongehus, adel og administration, blev dansk det bærende sprog i den demokratiske proces der førte til grundloven og den efterfølgende samfundsudvikling til i dag.


For mange borgere i Danmark er dansk det første og eneste sprog og dermed deres eneste mulighed for at deltage i demokratiet og følge med i samfundsdebatten. Der er derfor brug for at understøtte brugen af dansk på alle områder. Hvis der udelukkende bruges andre sprog på et eller flere samfundsområder, kan dette udvikle sig til et demokratisk problem da store grupper af borgere vil blive udelukket fra at deltage i samfundsdebatten.


På uddannelsesområdet har sproget en central betydning i kraft af sin vidensbærende funktion. Valg af sprog er afgørende for hvor godt man tilegner sig ny viden. Man overser let hvilken betydning undervisningen i fag som matematik, historie og geografi har for at udvikle gode udtryksmuligheder på dansk. I disse fag tilegner man sig ikke kun faktuel viden om tal, begivenheder og steder, men også et sprog til at begribe sammenhængen mellem de faktuelle oplysninger, til at analysere og ræsonnere. Underviser man konsekvent i sådanne fag på andre sprog, uden at man samtidig arbejder parallelt med dansk, vil det medføre at eleverne ikke længere vil kunne udtrykke sig ubesværet inden for disse områder på dansk.


Et sprogs status er tæt knyttet til den status dets sprogbrugere har i samfundet. Hvis de toneangivende grupper i et samfund vælger at tale et bestemt sprog, vil dette smitte af på resten af samfundet og medføre en konvergens hen imod det valg som de toneangivende grupper har truffet. Universiteternes valg af fx engelsk som undervisningssprog er derfor ikke blot en praktisk foranstaltning der skal tiltrække flere udenlandske studerende og styrke de danske studerendes engelskkundskaber. Det er samtidig et signal om at dansk har en lavere status end engelsk. Hvis der kommer mange af den slags signaler, kan det medføre at dansk ikke længere bliver taget alvorligt, og at færre vil gøre sig umage for at tale et klart og udtryksfuldt dansk.


Der er derfor i høj grad brug for at se sproglige tiltag både for dansk og fremmedsprogene i en sammenhæng og at undersøge de virkemidler der kan tages i brug hvis man ønsker en anden udvikling.


(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

 

Från
    Kom ihåg mig
URL

Säkerhetskod
   Spamskydd  

Kommentar

Av Nätverket Språkförsvaret - Lördag 30 maj 12:40

I senaste numret av Språknytt presenterar Ingjerd T. Skaug Robin en uppdaterad analys av den franska språklagen:   ”Den franske språkloven er et viktig instrument for at fransk kultur og språk skal kunne hevde seg i konkurranse med engelsk,...

Av Nätverket Språkförsvaret - Lördag 30 maj 11:25

(Texten är hämtad härifrån)   Glæd jer til Sprogkræsen 7, som udkommer den 1. juni. Her kan I bl.a. læse om coronadansk, brugen af engelsk på butiksfacaderne i Holbæk, H.C. Ørsteds sammentænkning af natur- og sprogvidenskab og faste udtryk som...

Av Nätverket Språkförsvaret - Fredag 29 maj 12:32


I detta fall Danderyds sjukhus i Stockholm!       Information på svenska i stor stil först och överst. Därefter på "utrikiska" under och i mindre stil för de som "inte grejar eller vill greja det inhemska tugget. (Om man nu inte kan tyda sy...

Av Nätverket Språkförsvaret - Torsdag 28 maj 08:00

(Texten är tidigare publicerad på Språkförsvarets vänner på Facebook)   Den tandlösa svenska språklagen lyckas inte skydda svenskans suveränitet men har fått en oväntad och ödesdiger effekt.   Så här kan man läsa i SvD:   "I november förr...

Av Nätverket Språkförsvaret - Onsdag 27 maj 12:00

till den sötaste i familjen, lyder rubriken på en helsidesannons i dagens Svenska Dagbladet. Företaget som står bakom annonsen heter Buddy Pet Foods, men det är uppenbarligen ett svenskt företag, som specialiserar sig på hemkörning av främst hundmat ...

Presentation

Omröstning

Vilken hälsningsfras, om någon, använder du när du kontaktar en privatperson per brev eller mejl för första gången?
 Hej
 Hej + förnamn
 Hej + förnamn + efternamn
 Bästa/bäste + förnamn
 Bäste/bästa + förnamn + efternamn
 Käre/Kära + förnamn
 Kära/käre + förnamn + efternamn
 Bara förnamn
 Förnamn + efternamn

Fråga mig

126 besvarade frågor

Kalender

Ti On To Fr
        1 2 3
4
5
6
7
8 9
10
11 12 13
14
15 16 17
18
19 20 21 22 23 24
25
26 27 28 29
30
<<< Juni 2012 >>>

Tidigare år

Sök i bloggen

Senaste inläggen

Senaste kommentarerna

Kategorier

Arkiv

RSS

Besöksstatistik

Följ bloggen

Följ Språkförsvaret med Blogkeen
Följ Språkförsvaret med Bloglovin'

Säg hellre!

Irriteras du av ett onödigt engelskt lånord och kan föreslå ett ersättningsord?  Skicka det i så fall till ersattningsordet@sprakforsvaret.se.  Om granskningsgruppen tycker att det är ett bra ord, belönas du med "Svenskan - ett språk att äga, älska och ärva" och ordet förtecknas också i avdelningen "Säg hellre!"

Blogtoplist


Skaffa en gratis bloggwww.bloggplatsen.se