Direktlänk till inlägg 13 februari 2012

Svenska femtonåringars läsförmåga har försämrats

Av Nätverket Språkförsvaret - 13 februari 2012 21:40


Detta visar PISA Northern Lights IV, som nyligen har publicerats. Det är fjärde nordiska forskningsrapporten. Rapporten går igenom femtonåringarnas läsförmåga i de nordiska länderna: Danmark, Färöarna, Finland, Island, Norge och Sverige. Rapporten ser också på skillnaderna i läskunnighet hos pojkar och flickor, hos svaga läsare och hos elever med och utan invandrarbakgrund. Dessutom ger PISA Northern Lights IV en översikt över utvecklingen av skolsystem och skolreformer under den senaste 20 åren i Norden. Slutligen försöker författarna förbinda utvecklingen av de nordiska läsresultaten med konkreta politiska initiativ och samhällsmässiga förändringar i allmänhet.


Finland ligger i topp. Bland de nordiska länderna ligger Danmark sämst till. Norska och isländska elever klarar sig bättre än vid den förra testen 2006, medan Sverige har gått tillbaka och nästan ligger på dansk nivå. Fortsättningsvis citeras direkt från den danska sammanfattningen:


Danmark har i 2009 15,2 procent elever, der ikke har funktionel læsekompetence, mens der i Finland kun er 8,1 procent uden funktionel læsekompetence. Både Island og Sverige har flere elever uden funktionel læsekompetence end Danmark. Det skal dog tages i betragtning, at Danmark har ekskluderet flere elever på grund af særlige behov end de øvrige lande. Danmark er også karakteristisk ved, at der er færre meget dygtige læsere end de øvrige nordiske lande. Sagt med andre ord er spredningen i læsekompetence ret lille i Danmark.”


Det finns ett samband mellan läslust och läsförmåga:


Der er ikke overraskende en positiv sammenhæng mellem elevers læselyst og deres læsefærdigheder. 45 procent af de danske elever oplyser, at de kun læser, når de er nødt til det. I Finland er læselysten betydelig højere end i Danmark, Island og Norge. Sverige ligger i midten. Læsning i fritiden har en klar, nærmest eksponentiel sammenhæng med læsekompetencen. 9,7 procent af de danske elever læser mere end en time dagligt, mens den tilsvarende andel i Finland er 15,9 procent. Blot en halv times læsning i fritiden betyder en markant forøgelse af læsekompetencen.


Den finns stora könsskillnader i de nordiska länderna:


”Der er store kønsforskelle i de nordiske lande, når det gælder læsefærdigheder  og læseengagement. I alle lande læser piger markant bedre end  drenge. Den største forskel mellem piger og drenges læsefærdigheder  finder man i Finland, derefter følger Norge, Sverige og Island. Danmark og Færøerne har den mindste forskel mellem piger og drenge, men forskellen er stadig markant.


De finske drenge har haft det største fald i læsefærdighederne. Men de læser stadig markant bedre end danske drenge. De finske piger har bevaret læseglæden og har i 2009 den mest positive holdning til læsning. De norske drenge har derimod den mest negative holdning til læsning. Kønsforskellene var store i 2000 og er det igen i 2009 både i forhold til læsefærdigheder og i forhold til læseengagement. I 2009 tilbringer de 15- årige nordiske drenge mindre tid med fritidslæsning, end de gjorde i 2000. Til gengæld tilbringer de mere tid med at være online. Selv om der ikke blev spurgt direkte til læsning online i 2000, er det et kvalificeret gæt, at denne form for læsning er steget og formentlig har taget tid fra de traditionelle læseaktiviteter. Samtidig tyder resultaterne på, at både stærke og svage læsere er brugere af internettet.”


De svaga läsarna i de nordiska länderna liknar varandra:


Der er stor forskel på, hvor mange svage læsere, der er i de enkelte nordiske lande. Finland har kun otte procent svage læsere og er dermed det land, der tegner sig for det markant laveste antal. De andre nordiske landes procentdel er faktisk dobbelt så høj. Danmark og Norge tegner sig for 15 procent og Sverige og Island har 17 procent. Antallet af svage læsere er steget i Finland, Island og Sverige fra 2000 til 2009, mens antallet er faldet i Norge og Danmark.


Det är ganska stora skillnader i läsförmåga mellan elever utan invandrarbakgrund och elever med invandrarbakgrund:


I de nordiske lande er der ganske store forskelle i læsefærdigheder mellem elever uden indvandrerbaggrund og elever med indvandrerbaggrund. Helt overordnet ligger de tosprogede elever 61 PISA-point under dansksprogede elever i læsning, og 37,6 procent af de tosprogede elever mangler funktionelle læsefærdigheder, mens tallet for elever, der taler dansk i hjemmet, er 12,6 procent. Derudover er der også forskel 1. og 2. generationsindvandreres læsefærdigheder.


I Danmark skyldes cirka en tredjedel af efterslæbet indvandrerelevernes socioøkonomiske baggrund, mens resten skyldes andre forhold, som har med indvandring at gøre. Island og Danmark er de lande i Norden, hvor der er størst socioøkonomisk forskel mellem elever med og uden indvandrerbaggrund. Efterslæbet er i øvrigt mindst for elever, der taler testsproget i hjemmet (dvs. dansk i Danmark, svensk i Sverige osv.)…


Det er for de nordiske lande et fælles mønster, at 1. generationselever, der er kommet til værtslandet i førskolealderen klarer sig lige så godt som 2. generationselever. Desuden er der kun i Danmark klare tegn på, at der er et efterslæb i forhold til læsescorer mellem tidligt og sent ankomne 1. generationselever, når der er taget højde for forskelle i socioøkonomisk baggrund. ”


Läsresultatens utveckling 2000–2009:


Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har alle deltaget i PISA siden 2000. Læseresultaterne fra de fem nordiske lande ses i figuren nedenfor.  Alle fem lande har oplevet dårligere læseresultater fra 2000 til 2009. Diagrammet viser, at Finland har langt det bedste resultat i alle fire PISAmålinger.


Sverige, der kommer ud som nummer to blandt de nordiske lande i 2000, viser en gradvis tilbagegang fra 2000 til 2009. Island er nummer tre i 2000, men går derefter tilbage i 2003 og i 2006. I 2009 tegner Island sig for en pæn stigning og kommer dermed meget tæt på niveauet fra 2000.


Norge og Danmark har den mindste tilbagegang. Norge, der var nummer fire i 2000, oplevede også et fald i de næste seks år. Men i 2009 viser resultaterne en stigning, der bringer Norge næsten tilbage på niveauet i 2000. Danmark står for den mest stabile udvikling over de seneste ni år.


Har skolpolitiska reformer förbättrat PISA-resultaten?


Det er et spørgsmål, man efter ti års PISA-undersøgelser selvfølgelig er nødt til at stille. Det er også spørgsmål som tit bliver diskuteret blandt forskerne. PISA-resultaterne viser udviklingen i de 15-åriges læsefærdigheder over de sidste ti år. Men resultaterne kan ikke sige noget om årsagerne. Når forskerne skal forklare PISA-resultaterne, ser de på ændringer i landenes skolepolitik og samfundsmæssige forandringer. Ud fra disse forandringer kan man opstille antagelser og betragtninger om, hvad der kunne være sandsynligt.


Men først er der to generelle samfundsmæssige faktorer, der også skal tages i betragtning, når man vurderer de unges læsefærdigheder. Den første handler om ændringen i elevernes læselyst. PISA 2009 viser en tilbagegang i læselysten over perioden 2000 til 2009. Det betyder faldende læseaktiviteter i fritiden og dermed dårligere læsefærdigheder. Den mest markante tilbagegang finder man i Finland.


Den anden samfundsmæssige faktor er, at antallet af elever med indvandrerbaggrund har været stigende i alle de nordiske lande. Højest er Danmark med 2,4 procent. Norge er nummer to med 2,2 procent. Efter dette kommer Island med 1,6 procent, Finland med 1,3 procent og Sverige med 1,2 procent.”


Rapporten går sedan igenom samtliga nordiska länder, inkl. Färöarna. Här tas bara Finland och Sverige upp:


I Finland har der været få skolepolitiske reformer siden 1990. Reformerne har tjent til at opretholde den høje kvalitet i den finske skole og sikre lige muligheder for alle i det finske skolesystem. Det grundlæggende pensum er blevet justeret med stærkere nationale retningslinjer. Det finske skolesystem er kendetegnet ved sin høje standard i læreruddannelsen og en stærk evalueringskultur. I 2009 har der været et markant fald i læsefærdighederne, men det er stadig det højeste af alle de nordiske lande. Den officielle forklaring er et fald i læselysten, især blandt drenge. I 2000 var der én ud af fem elever, som sagde, at de ikke læste for fornøjelsens skyld, og i 2009 er tallet en ud af tre og et uf af to for drenge. Faldet er den højeste blandt de nordiske lande. En anden mulig forklaring er et øget antal elever med indvandrerbaggrund…


Det er bemærkelsesværdigt, at Sverige, der var nummer to blandt de nordiske lande i 2000, har vist en gradvis tilbagegang frem til 2009. Faldet hænger sammen med, at der er kommet flere dårligt præsterende elever. Samtidig er forskellen mellem skolernes resultater blevet større fra 2000 til 2009. En mulig forklaring kan være, at fra 1996 har det været muligt for forældrene frit at vælge, hvilken skole, deres barn skal gå på. Antallet af friskoler og private grundskoler er steget i de sidste tyve år. Det har betydet, at et stigende antal forældre vælger en anden skole end den lokale. Det resulterer i en større adskillelse af dårligt og godt præsterende elever. Et frit valg af skoler og øget søgning til de private skoler betyder derfor, at det gennemsnitlige niveau falder.


Hela rapporten kan läsas här eller laddas ner.


(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

 
 
Ingen bild

Fred

13 februari 2012 22:47

Ett tryckfel i titeln: ”femtonåringarS”. :-)

Från
    Kom ihåg mig
URL

Säkerhetskod
   Spamskydd  

Kommentar

Av Nätverket Språkförsvaret - Fredag 25 maj 11:54


  Ulum Dalska anordnar årets Såmårkuss i övdalskun, sommarkurs i älvdalska, från den 13:e och t.o.m. den 20:e augusti i Älvdalsskolan i Kyrkbyn, Älvdalen.   Undervisar gör Yair Sapir. Yair är filosofie doktor i nordiska språk och jobbar som le...

Av Nätverket Språkförsvaret - Onsdag 23 maj 14:52

(Denna text är hämtad från Språktidningens blogg)   Kan du hjälpa en student som läser svenska som andraspråk vid universitetet i Wien? I ett mejl till Språktidningen berättar hon att hon söker personer som kan besvara frågor om norrländska diale...

Av Nätverket Språkförsvaret - Tisdag 22 maj 14:49

Morten Mikkelsen rapporterar i Kristeligt Dagblad:   ”Af sparehensyn nedlægges undervisning i flere nordiske sprog på Københavns Universitet, ligesom samling af islandske skrifter risikerer at blive flyttet. Ifølge islandsk ambassadør vil I...

Av Nätverket Språkförsvaret - Måndag 21 maj 16:54

Idag publicerade iZettle, som sysslar med betallösningar,  helsidesannonser på engelska i såväl Dagens Nyheter som Svenska Dagbladet. Inledningsvis ställs i annonsen frågorna:   ”Where are we heading? Are we taking the fast lane to conformi...

Av Nätverket Språkförsvaret - Måndag 21 maj 00:09


  (Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret) ...

Presentation

Omröstning

Vad är ett ord? Lingvister diskuterar vad ett ord egentligen är. Vad anser du? Ett ord
 är det som omges av mellanslag i skrift
 är en sammanhållen betydelseenhet
 är en sammanhållen självständig betydelseenhet
 en samling språkljud, som uppfattas ha självständig betydelse
 består av ett eller flera morfem (minsta betydelsebärande enhet)
 är en självständig språklig enhet (del av mening) av språkljud eller en fixerad serie sådana
 är ett språkljud/en serie språkljud, som överför en betydelse utan att vara delbart/-a
 är språkljud, som syftar på något utanför sig självt, exempelvis verkligheten
 är ett språkljud, eller en samling språkljud, som kan kombineras i det oändliga
 är en enskild språkenhet, som har mening och kan uttalas eller skrivas
 en enskild språkenhet, som har mening och kan uttalas och som nedskrivet omges av mellanslag

Fråga mig

107 besvarade frågor

Kalender

Ti On To Fr
   
1
2 3
4
5
6 7
8
9
10
11 12
13 14 15 16
17
18
19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29
<<< Februari 2012 >>>

Tidigare år

Sök i bloggen

Senaste inläggen

Senaste kommentarerna

Kategorier

Arkiv

RSS

Besöksstatistik

Följ bloggen

Följ Språkförsvaret med Blogkeen
Följ Språkförsvaret med Bloglovin'

Säg hellre!

Irriteras du av ett onödigt engelskt lånord och kan föreslå ett ersättningsord?  Skicka det i så fall till ersattningsordet@sprakforsvaret.se.  Om granskningsgruppen tycker att det är ett bra ord, belönas du med "Svenskan - ett språk att äga, älska och ärva" och ordet förtecknas också i avdelningen "Säg hellre!"


Skaffa en gratis bloggwww.bloggplatsen.se