Hanne Tange har nyligen återvänt från en språkpolitisk konferens i Torshavn, Färöarna. På bloggen ”Forskningsfrihed?” berättar hon om två tendenser:

”Det første (tendensen – vår anm.) handler om sproget. En forsker fra Sverige kunne fortælle, hvordan op til 90 % af alle PhD afhandlinger nu blev skrevet på engelsk frem for modersmålet eller europæiske sprog som tysk og fransk. Jeg vil gætte, at tallene for Danmark er nogenlunde de samme, for også hos os er engelsk blevet "default medium" for forskning. Det har konsekvenser for den skriftlige og mundtlige forskningsformidling. For det første, fordi unge forskerspirer - der ikke har særlige forudsætninger på engelsk - ofte ender med at benytte sig af fagsprog alene, hvilket giver en kedelig unuanceret kommunikation. Folk ved det ofte selv, men de kan have svært ved at sige fra over for en vejleder eller institutleder. Den anden pointe handler om brugen af andre sprog end engelsk. For i visse faglige miljøer hører man nu, at også forskere med speciale i fransk, spansk eller dansk bliver opfordret til at bruge engelsk. At det for eksempel ikke længere er godt nok at følge en europæisk tradition og udgive bogkapitler i tyske antologier. Men kan det virkelig passe, at vi i internationaliseringens hellige navn skal bede vores fremmedsprogsspecialister om at formidle viden på halvdårligt engelsk frem for godt tysk?”

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)