Rune Lykkeberg kommenterar i artikeln ”Konkurrencestat vs. Kulturnation” i Information den 17/1 den danske vetenskapsministern Helge Sanders bedrift att sätta en prislapp på det danska språket.  

”Vi skal forsvare Danmark og bevare sammenhængskraften, men vi har ifølge regeringen Fogh ikke råd til at tænke og forske på dansk.

Dansk er blevet for dyrt i Danmark. Tanker, der ikke talt eller skrevet på engelsk, er ikke produktive. Og det skal tankerne være på universiteterne: Produktive og profitable. Den danske videnskabsminister Helge Sander satte i denne uge en pris på omkostningerne ved at forske og undervise på dansk ved de danske universiteter: 100 millioner kroner. Det sagde han til et forslag fra Socialdemokraterne, som ville forpligte universiteterne 'til at tage hensyn til det danske sprog'.[...]
 
som eksemplet med sproget dansk på universiteterne viser, kan det også være hensyn til den globale konkurrence og den økonomiske overklasses interesser, som udfordrer det dansk sprog. Nu bliver det regeringen Fogh, som i konkurrencestatens navn hævder, at det er for dyrt at forske og undervise på dansk. Det er ikke humanisternes påståede 'relativisme’, men kapitalisternes forskelsløse kult omkring den korteste vej fra forskning til faktura, som truer kulturarven og det nationale sprog.” 

Men kan alltid ett språks värde mätas i pengar? Ett språk kanske t.o.m är ovärderligt?