Handelshøjskolen i København/CBS anordnade igår en välbesökt konferens om "Sprogpolitiske utfordringer for Danmark". Professor Per Øhrgaard från CBS inledde dagen. I sitt föredrag behandlade han bl.a engelskans påverkan på det danska språket:

"Engelsk har nu engang en enestående – i dag hedder det vel unik eller 'junik' – stillling. Problemet er ikke det engelske sprogs udbredelse eller vægt i verden – problemet er vores holdning til det, vores omgang med dette faktum. Når jeg i kantinen i Dantes have ser en lysavis ved kassen som fortæller mig at This counter is open, eller heroppe at Second floor balcony closed because of event, så tænker jeg ikke at vi er blevet internationale, men at vi har et gigantisk mindreværdskompleks. Det minder mig om DDR i gamle dage, hvor man viftede med fanerne når man mente at have opnået et vist niveau på et eller andet område; så ringe var tilliden til egne evner.

Mens landets officielle politik forlanger af indvandrere at de lærer sig dansk, afskaffer deres sære vaner og bekender sig til danske såkaldte værdier, så stræber det højtuddannede Danmark efter at skjule alt hvad der kunne minde om at vi ikke er amerikanere. Som om der kunne gå skår af en udenlandsk studerende ved at opdage at den kasse hun kan se med sine egne øjne, hedder sådan på dansk – det kan såmænd kun lette hendes færden ude i byen, hvor man endnu ikke skriver det på engelsk alle steder.

Public service, corporate social responsibility, coaching, human resources og så videre og så videre. Forleden hørte jeg at der på ryggen af brandmændene i det nye radiohus på Amager nu står fire fighters!

Der er fremmedord man ikke kan undvære (dem er der masser af), der er unødvendige fremmedord som ikke desto mindre har skaffet sig borgerret, og så er der en strøm af engelske eller snarere amerikanske betegnelser som der findes udmærkede danske ord og betegnelser for i forvejen. Når man alligevel bruger de engelske, har det flere årsager. Den ofte fremhævede, men mindst plausible er at de betyder noget andet. Coaching er mere end vejledning eller rådgivning, men det er det ikke, og hvis det er, er det forresten hjernevask!

Vigtigere er mindreværdskomplekset eller snobberiet. Man signalerer internationalitet, hvad enten der er hold i det eller ej, og endelig kan sådant et fancy ord lægge et slør over det man taler om, og det er praktisk hvis man ikke vil forpligte sig. Hvad er f.eks public service? Ja, det er den betegnelse man benytter når man ikke ønsker at gå i detaljer med sine kulturpolitiske forpligtelser eller blive mindet om dem. Corporate social responsibility har engang imellem samme funktion. Kendsgerningen er at danskernes horisont ikke udvides, men indsnævres af fikseringen på engelsk som det eneste saliggørende."

Text och bild är hämtade från Modersmålskredsens webbplats. Föredragen kommer också att läggas ut på Handelshögskolans webbplats. Så fort detta har skett, kommer Språkförsvaret att länka till dem.

Konferensen på Handelshögskolan i Köpenhamn den 5 december 2007